Føje fotografier til iPod

Hvis du har en iPod med farveskærm, kan du føje digitale fotografier til den vha. iTunes.

Du kan slutte nogle iPod-modeller til et fjernsyn for at se fotografier.

Sørg for, at computeren ikke går på vågeblus, mens du flytter fotografier fra den til iPod.

Du føjer fotografier til iPod på følgende måde:

  1. Slut din iPod til computeren via det kabel, der fulgte med iPod.

  2. Når iPod-ikonet vises i iTunes-vinduet, skal du markere det og klikke på fanen Fotografier.

  3. Marker “Synkroniser fotografier fra”, og vælg fotoprogrammet eller den mappe, der indeholder de fotografier, du ønsker at kopiere, fra lokalmenuen.

    Hvis du bruger Adobe Photoshop Album 2.0 eller en nyere version eller Adobe Photoshop Elements 3.0 eller en nyere version, kan du eksportere fotografier direkte fra disse programmer til iPod ved at vælge Photoshop Album eller Photoshop Elements på lokalmenuen.

  4. Vælg, om du vil flytte alle dine mapper eller album eller kun valgte mapper eller album.

  5. Hvis du også vil flytte versioner af disse fotografier i fuld opløsning til iPod, skal du markere afkrydsningsfeltet “Inkluder fotografier i fuld opløsning”.

    Bemærk: Du bør markere denne mulighed, hvis du planlægger at flytte fotografierne fra iPod til en anden computer. Denne mulighed findes ikke på iPhone.

Hvis det er første gang, du føjer fotografier til iPod, kan det tage lidt tid, efter at du har klikket på OK, men efterfølgende synkroniseringer skulle gå hurtigere.

Du flytter fotografier i fuld opløsning fra iPod til en anden computer ved at markere “Slå brug af disk til” i iPod-vinduet Resume. Du kan få flere oplysninger ved at klikke på denne henvisning:

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du bruger iPod til at vise fotografier, i den dokumentation, der fulgte med iPod, eller du kan besøge webstedet om iPod.


Åbn

Webstedet om iPod

Fotosynkronisering opretter fotobuffer på iPod

iTunes og iPod: Spørgsmål og svar om fotosynkronisering

Føje fotografier til iPod