Synkronisere Apple TV med iTunes

Du kan indstille iTunes til automatisk at synkronisere Apple TV med dit iTunes-bibliotek. På den måde kan du afspille iTunes-biblioteket på fjernsynet, uden at du behøver at tænde for computeren og åbne iTunes.

Du synkroniserer dit Apple TV på følgende måde:

  1. Sørg for, at den computer, du vil streame fra, er tændt, og at iTunes er åbent.

  2. Gå til Rediger > Indstillinger, vælg Apple TV, og sørg for, at “Søg efter Apple TV-enheder” er valgt.

  3. På Apple TV skal du vælge Indstillinger > Computere > “Opret forbindelse til iTunes” og lægge mærke til den adgangskode, der vises.

  4. I iTunes skal du markere Apple TV (under enheder) og skrive adgangskoden.

  5. Klik på fanen Resume, og marker derefter en af følgende muligheder:

    Automatisk synkronisering: iTunes føjer automatisk emner til Apple TV, når du føjer dem til iTunes-biblioteket.

    Speciel synkronisering: Du vælger de emner, der skal synkroniseres. Når du har valgt denne mulighed, skal du klikke på de andre faner for at anføre synkroniseringsindstillingerne. Med denne indstilling kan du forhindre, at der vises usynkroniserede emner på Apple TV (når iTunes er åbent). Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil vise alle emner.

    Bemærk: Hvis du ikke kan se disse muligheder, skal du sikre dig, at den nyeste version af Apple TV-software er installeret.

  6. Du overfører en lejet film fra computeren til Apple TV ved at klikke på fanen Videoer, marker filmen og derefter klikke på Flyt.

    Vigtigt: Der skal være forbindelse til Internet, før du kan overføre en lejet film.

  7. Du synkroniserer fotografier ved at klikke på fanen Fotografier.

Under en synkronisering føjes emner til Apple TV alt efter, hvor megen plads der er, i denne rækkefølge: Film, tv-udsendelser, musik, podcasts. Hvis du også vil synkronisere fotografier, tilføjes de til sidst, medmindre du vælger “Synkroniser fotografier før andre medier” i vinduet Fotografier.

Synkronisering starter automatisk, når du klikker på Anvend, Synkroniser eller vælger Filer > Synkroniser.

Du slår synkronisering fra på Apple TV ved at vælge Indstillinger > Computere > “Vælg iTunes-bibliotek ” > Afbryd > Fortsæt.

Du kan også bruge Apple TV til at afspille usynkroniserede emner fra biblioteket, uanset om synkronisering er slået fra eller til. Se Beslægtede emner nedenfor for at få flere oplysninger. Du kan få flere oplysninger i håndbogen til Apple TV på webstedet om support til Apple TV.

Bemærk: Hvis du afspiller videoer på Apple TV, mens en synkronisering er i gang, sættes synkroniseringen på pause, indtil afspilningen stopper.


Beslægtede emner

Afspille iTunes-biblioteket på fjernsynet

Vise fotografier på fjernsynet vha. Apple TV

Åbn

Webstedet om support til Apple TV

Synkronisere Apple TV med iTunes