Når du indsætter en cd, og computeren har forbindelse til Internet, henter iTunes automatisk oplysninger om cd’en og sangene på den.
Du kan også skrive oplysninger i iTunes selv og ændre de oplysninger, der bliver hentet fra Internet. Du ændrer navnet på sangen, kunstneren eller albummet ved at markere et emne, trykke på Enter og skrive det nye navn.
Du redigerer oplysninger om sange eller cd’er på følgende måde:
-
Marker den sang eller cd, du vil redigere, og vælg derefter Filer > Vis info (eller tryk på Ctrl-I).
-
Klik på Info, og foretag ændringerne.
Hvis der ikke vises nogen oplysninger i infovinduet, skal du vælge Avanceret > Hent titler på cd-spor for at hente evt. oplysninger om sangen (computeren skal være forbundet til Internet).
Hvis du ændrer oplysninger i iTunes, ændres filnavnet også automatisk på harddisken. Hvis du vil foretage ændringer i iTunes uden at ændre filerne på harddisken, skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Avanceret og derefter fravælge “Bevar organisering i mappen iTunes”.
iTunes henter cd-oplysninger fra Gracenote-mediedatabasen. Du kan få flere oplysninger, hvis du besøger Gracenotes websted.
Beslægtede emner
Rette sangtitler med mærkelige tegn
Finde oplysninger om cd’er på Internet