Oprette en spilleliste
Du kan oprette lister over sange, såkaldte “spillelister”. Du kan evt. oprette spillelister til bestemte stemninger, hvis du vil organisere sange med et bestemt tema, eller hvis du vil gruppere sange, som skal brændes til en cd.
Ud over sange kan spillelister også inkludere lydbøger, video, podcasts, Internetradio, PDF-dokumenter og andre emner. (Du kan kun lytte til radiostationer på en spilleliste, hvis computeren har forbindelse til Internet.)
Du opretter en spilleliste på følgende måde:
-
Gør et af følgende:
-
-
Du opretter en tom spilleliste ved at fravælge alle sange (klik i iTunes-vinduet) og vælge Filer > Ny spilleliste eller ved at klikke på knappen Tilføj (+) nederst til venstre i iTunes-vinduet.
-
Hvis du vil oprette en spilleliste, der indeholder valgte sange, skal du markere sangene og derefter vælge Filer > Ny spilleliste fra det valgte.
-
-
Skriv et navn til spillelisten.
-
Klik på Musik (eller et andet emne under Bibliotek), og træk derefter et emne til spillelisten. Du markerer flere emner ved at holde Ctrl- eller Skiftetasten nede, når du klikker.
Du fjerner et emne fra en spilleliste ved at markere det og trykke på Slettetasten. Det fjerner ikke emnet fra biblioteket eller harddisken.
Du kan også oprette en smart spilleliste, der opdateres automatisk på basis af regler, som du vælger, eller en Genius-spilleliste, som oprettes på basis af musik i dit bibliotek, der ligner den valgte sang.