Oprette dine egne lyd-cd’er
Hvis du vil oprette din egen cd, skal du have:
-
En computer med et internt diskdrev, der kan brænde cd’er (et cd-rw-drev eller SuperDrive) eller et kompatibelt, eksternt drev. (Hvis du vil se, om dit drev er kompatibelt, skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Avanceret og derefter klikke på Brænder. Hvis drevet findes på listen, er det kompatibelt).
-
En tom cd. Hvis du vil afspille cd’en på en almindelig cd-afspiller (ikke kun på en computer), skal du bruge en tom cd-r-disk, ikke en cd-rw-disk.
-
En iTunes-spilleliste med de sange, der skal være på cd’en. Der kan være omkring 74 minutters musik (omkring 20 sange) på en 650 MB cd-r-disk. På nogle diske er der plads til 80 minutters musik (700 MB). (Du kan se størrelsen på den valgte spilleliste nederst i iTunes-vinduet.) Søg i hjælpen efter “oprette lister af sange”, hvis du vil vide, hvordan du opretter en spilleliste.
Du opretter en lyd-cd på følgende måde:
-
Marker spillelisten med de sange, du vil brænde til cd’en, og sørg for, at der er et hak ud for alle de sange, du vil inkludere.
-
Indsæt en tom disk, og klik på Brænd disk (nederst i iTunes-vinduet).
-
Marker Lyd-cd som Diskformat.
-
Vælg muligheder:
-
-
Når du brænder en cd, justerer iTunes automatisk brændingshastigheden i henhold til formatet på den tomme cd. Hvis den tomme cd er beregnet til en lavere hastighed end drevets maksimale hastighed, eller hvis der opstår problemer, når du prøver at oprette cd’er, kan du ændre brændehastigheden, så den svarer til cd’ens hastighed, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Foretrukken hastighed.
-
Du ændrer længden på stilhed mellem sange ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Interval mellem sange.
-
Hvis alle sangene på cd’en skal afspilles med den samme lydstyrke, skal du markere afkrydsningsfeltet Brug lydkontrol.
-
Cd-afspillere i nogle køretøjer kan vise oplysninger lagret på cd’er; marker Inkluder CD-Text for at bruge denne mulighed.
-
-
Klik på Brænd.
Hvis spillelisten indeholder flere sange, end der er plads til på cd’en, brænder iTunes kun det antal sange, der er plads til på en disk, hvorefter du bliver bedt om at indsætte en ny disk til de resterende sange.
Hvis spillelisten indeholder materiale fra indtalte Audible-programmer med kapitelmærker, brændes kapitlerne som separate spor.
Det kan tage flere minutter at brænde en lyd-cd. Du kan annullere cd-brændingen ved at klikke på X ud for statuslinjen (men hvis du bruger en cd-r-disk, kan du ikke bruge den igen).
Hvis spillelisten indeholder iTunes Store-køb, der ikke er iTunes Plus-sange, kan du kun brænde spillelisten til en cd op til syv gange.