Hvis du har problemer med at brænde en cd eller dvd

Her følger nogle ting, du kan bemærke og prøve:

  • Kontroller, at du forsøger at brænde en spilleliste (en liste over sange). Du kan ikke brænde en disk direkte fra biblioteket, radioen, en delt spilleliste eller din iPod. Du kan få flere oplysninger, hvis du søger efter “oprette spillelister” i hjælpen.

  • Hvis du brænder en cd eller dvd, men de rigtige sange ikke kopieres, eller der ikke sker noget, når du klikker på knappen Brænd disk, skal du sikre dig, at du har valgt de korrekte sange på spillelisten.

  • Sørg for, at det korrekte diskformat er valgt, når du klikker på Brænd disk. Hvis du vil oprette en cd med en type lydfil, som iTunes understøtter (MP3, AAC, AIFF osv.), kan du prøve at vælge “Data-cd eller -dvd”. Hvis den spilleliste, du prøver at brænde, indeholder AAC-filer, skal du sikre dig, at MP3-cd ikke er valgt.

  • Hvis din spilleliste indeholder indkøb fra iTunes Store, kan du have overskredet det antal gange (syv), som du må brænde spillelisten.

  • Hvis cd-brændingen stopper ved en bestemt sang, kan spillelisten indeholde indkøb fra iTunes Store, der ikke er blevet godkendt til afspilning på den pågældende computer. Du godkender computeren ved at dobbeltklikke på den indkøbte sang (hvor cd-brændingen stoppede) og skrive oplysninger om den konto, hvorfra sangen blev købt. Du kan godkende op til fem computere ad gangen. Du kan få flere oplysninger, hvis du søger efter “godkendelse” i hjælpen.

  • Hvis den tomme cd eller dvd ikke vises i iTunes-vinduet, eller hvis indstillingerne til brænding ikke gemmes, skal du sørge for, at du har de nødvendige tilladelser til at brænde cd’er på computeren.

  • Hvis din computer eller skærm går i dvale, mens du brænder en cd, kan du prøve at forlænge intervallet for dvale i kontrolpanelet Strømstyring.

  • Hvis en brændt cd hakker, når du afspiller den i et eksternt cd-rw-drev, kan du prøve et internt drev eller et stereosystem.

  • Hvis du ikke kan brænde en cd, og det eksterne drev “fryser fast”, skal du slukke for drevet og tænde det igen, så det nulstilles.

  • Brug Windows Update til at sikre, at den nyeste Service Pack til computeren er installeret.

  • Se efter firmwareopdateringer på computer- eller drevproducentens websted, og installer de firmwareopdateringer, der er beregnet til computeren og cd- eller dvd-drevet.

  • Selvom computeren er ny, skal du have de nyeste drivere til skærm- og lydkort og andet udstyr. Se efter opdateringer på producenternes websteder.

  • Prøv at bruge medier af et andet mærke eller en anden type disk (f.eks. cd-rw i stedet for cd-r).

  • Prøv at vælge en lavere brændehastighed.

  • Film købt i iTunes Store kan ikke brændes til en dvd eller vcd, der kan afspilles i en dvd- eller video cd-afspiller.

  • Nogle cd-rw-drev virker ikke med iTunes. Hvis dit drev vises ud for Cd-brænder, når du klikker på Brænd disk, virker det med iTunes. Hvis dit drev ikke vises, understøttes det måske ikke, eller de korrekte drivere er måske ikke installeret. Du installerer de nødvendige drivere ved at geninstallere iTunes.

Du finder flere oplysninger om fejlfinding, hvis du klikker på henvisningerne nedenfor.


Beslægtede emner

Oprette en spilleliste

Godkende en computer til afspilning af indkøb fra iTunes Store

Om brænding af cd’er og dvd’er

Åbn

Webstedet om support til iTunes

iTunes til Windows: Mere om fejlfinding til problemer med brænding

<!–

Var denne side nyttig? Send feedback.

–>

Hvis du har problemer med at brænde en cd eller dvd