Når du sætter en cd i computerens cd- eller dvd-drev, vises den i iTunes-vinduet.
Her er måder, hvorpå du kan lytte til en cd (vælg først cd’en):
-
Du afspiller en sang ved at dobbeltklikke på den i iTunes-vinduet.
-
Du afspiller hele albummet ved at klikke på knappen Afspil. Hvis du kun vil afspille nogle sange, skal du fravælge de sange, du ikke vil afspille (klik i afkrydsningsfeltet ud for sange, så hakket forsvinder).
-
Du sætter en sang på pause eller springer til næste eller forrige sang vha. knapperne øverst til venstre i iTunes-vinduet. Klik på menuen Betjening for at se kommandoer til kontrol af afspilning.
-
Hvis du vil afspille sangene i tilfældig rækkefølge eller gentage dem, skal du bruge knapperne nederst til venstre i iTunes-vinduet. Hvis du vil vide mere om en knap, kan du lade markøren glide hen over den.
-
Hvis du vil se den sang, der afspilles, skal du klikke på den pil, der vises nedenfor, eller vælge Oversigt > Vis aktuel sang.
-
Du kan også importere sangene fra en cd til iTunes, så du ikke behøver at have cd’en for at lytte til sangene. Derefter kan du synkronisere iTunes-biblioteket med iPod, iPhone eller Apple TV og dele musik og video med andre iTunes-brugere på dit hjemmenetværk.