Justere lydstyrken
Her er måder, hvorpå du kan justere lydstyrken på musik eller video:
-
Du ændrer lydstyrken på alle sange (ligesom når du skruer op for lyden på dit stereoanlæg) ved hjælp af mærket til justering af lydstyrke øverst til venstre i iTunes-vinduet. Den maksimale lydstyrke er begrænset af, hvordan computerens lydstyrke er indstillet.
-
Lydstyrken på nogle sange eller videoer i iTunes-biblioteket kan være højere eller lavere end gennemsnittet. Du justerer lydstyrken for en bestemt sang eller video ved at markere den, vælge Filer > Vis info, klikke på Indstillinger og derefter trække mærket til justering af lydstyrke til venstre eller højre. iTunes bruger denne indstilling, hver gang sangen eller videoen afspilles.
-
Hvis alle sange og videoer skal afspilles med samme lydstyrke, skal du vælge Rediger > Indstillinger. Klik derefter på knappen Afspilning, og marker afkrydsningsfeltet Lydkontrol.
-
Hvis du bruger eksterne højttalere sluttet til en AirPort Express, kan du både bruge knapperne til justering af lydstyrke på højttalerne og i iTunes. Hvis du kun vil bruge knapperne på højttalerne, skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Enheder og derefter markere “Slå justering af lydstyrke på eksterne højttalere fra i iTunes”.