Når du sætter en cd i computeren, finder iTunes oplysninger om cd’en på Internet og viser oplysninger om sange. Hvis sange vises som “Spor 01”, “Spor 02” osv., er computeren enten ikke forbundet til Internet, eller også kan iTunes ikke finde oplysninger om cd’en.
Hvis computeren ikke har forbindelse til Internet, kan du importere sangene og slå oplysningerne om cd’en op en anden gang, når der er forbindelse.
Hvis netværket bruger en HTTP-proxyserver, skal du sørge for, at indstillingerne i kontrolpanelet Internetindstillinger er korrekte.
iTunes søger efter navnene på sange og album i Gracenote-mediedatabasen på Internet.
Du finder oplysninger om cd’er i Gracenote-mediedatabasen på følgende måde:
-
Marker en eller flere sange (hold Skiftetasten nede for at markere flere sange).
-
Vælg Avanceret > Hent cd-spornavne.
Hvis iTunes ikke kan oprette forbindelse til Gracenote-tjenesten, eller hvis den ikke indeholder nogen oplysninger om cd’en, kan du skrive dine egne oplysninger om sange i iTunes. Du kan også sende oplysninger til Gracenote, så andre kan bruge oplysningerne.