Hvis du har problemer med at importere sange fra en lyd-cd

Hvis iTunes ikke genkender lyd-cd’er, eller hvis du ikke kan importere sange, skal du kontrollere følgende:

  • Hvis iTunes ikke genkender en lyd-cd (den vises ikke i iTunes-vinduet), skal du afslutte iTunes og starte programmet igen ved at dobbeltklikke på programikonet i mappen iTunes i mappen Programmer på harddisken. Start ikke iTunes vha. genvejen på skrivebordet. Hvis iTunes herefter genkender cd’en, skal du slette genvejen til iTunes og oprette en ny.

  • Vælg Rediger > Indstillinger, og klik på Importindstillinger. Hvis afkrydsningsfeltet “Brug fejlkorrektion ved læsning af lyd-cd’er” ikke er valgt, skal du markere det. Hvis det er valgt, skal du fjerne hakket.

  • Hvis du ikke kan importere sange, skal du se efter firmwareopdateringer på computer- og drevproducentens websted og installere evt. opdateringer, der er beregnet til computeren og cd- eller dvd-drevet.

  • Sørg for, at de nyeste softwareopdateringer til Windows og cd- eller dvd-drevet er installeret. Se efter opdateringer på webstedet om Windows og på computer- eller drevproducentens websted. Sørg også for, at de nyeste drivere til skærm- og lydkort er installeret.

  • Hvis du har flere cd- eller dvd-drev, kan du prøve at bruge iTunes med de forskellige drev.

  • Du kan se, om iTunes kan finde problemer med dit cd-drev, hvis du vælger Hjælp > Kør cd-diagnose og vælger dvd-/cd-diagnostik. Du kan få hjælp til at forstå diagnoseresultater og andre oplysninger om fejlfinding på cd’er i følgende artikel på webstedet om Apple Support:

  • Hvis det tager lang tid at importere en sang (mere end 10 minutter) fra en lyd-cd, er cd’en måske snavset eller ridset. Prøv at rengøre cd’en med en blød, fnugfri klud, og importer derpå sangene igen.

Hvis du stadig har problemer med at importere sange, kan du besøge webstedet om support til iTunes.


Åbn

Webstedet om support til iTunes

Hvis du har problemer med at importere sange fra en lyd-cd