Vælge specielle importindstillinger til AAC

Hvis du bruger AAC-kodning (Advanced Audio Coding), kan du bruge specielle indstillinger til at få større kontrol over kvaliteten og størrelsen på de importerede filer.

Du bruger specielle indstillinger med AAC-kodning på følgende måde:

  1. Vælg iTunes > Indstillinger, klik på Generelt, og klik på Importindstillinger.

  2. Vælg AAC-kodning på lokalmenuen Importer vha.

  3. Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.

  4. Vælg indstillinger i den viste dialogboks:

    Stereo-bithastighed: Jo højere antal kilobit pr. sekund (kbps) i mono eller stereo, jo bedre lydkvalitet og jo større filstørrelse. Den mest almindelige bithastighed til AAC-filer i stereo er 128 kbps. Lave bithastigheder er velegnede til lydfiler med tale og ikke musik.

    Samplingfrekvens: Hvor mange gange pr. sekund musikkens data kopieres digtalt. Jo højere samplingfrekvens du vælger, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større. Vælg ikke en frekvens, der er højere end den hastighed, musikken oprindeligt blev lagret med, da du i så fald vil spilde plads. Cd-kvalitet er f.eks. 44,100 kHz, så der er ingen grund til at vælge en højere frekvens til kodning af musik fra en cd. Generelt opnår du det bedste resultat med indstillingen Auto, der bruger den originale frekvens.

    Kanaler: Hvis du ikke har stereohøjttalere, eller dine lydfiler er i mono, skal du vælge Mono (monofiler er omkring halvt så store som stereofiler). Vælg Stereo eller Auto, hvis du lytter via hovedtelefoner eller et stereoanlæg. Med Auto konverteres monospor til monofiler, og stereospor konverteres til stereofiler.

Beslægtede emner

Vælge importindstillinger

Vælge specielle importindstillinger til AAC